Høj back-up effektivitet afgørende for maskinstation

Skyggebjerg Maskinstation

Tildeling af gylle og fastgødning sker oftest under stort tidspres, netop når føret er til det, og planterne kan optage næringstofferne. Hos Skyggebjerg Maskinstation nær Fredericia er gyllekapaciteten optimeret til det yderste.

Her i 2020 blev gyllesæsonen ganske hektisk hos Søren Ladegaard Sørensen, Skyggebjerg Maskinstation nær Fredericia. På den gode måde.

- Som alle ved, var vinteren 2019/2020 ualmindelig regnfuld og derfor var det ikke muligt, at begynde at køre gylle ud i stor stil fra 1. februar, hvor markerne stadig var meget våde og vandmættede. Men så fik vi til gengæld en ualmindelig god periode i marts og april måned, hvor der faktisk ikke om ret meget regn. Her kunne vi køre i døgndrift og fik derfor indhentet de, vi ikke nåede i februar måned, forklarer maskinstationsejeren.

- Mine folk kørte i to-holdsskift med en kort overlapning mellem to piloter, så de lige kunne overlevere, hvor lang, de var nået. Det betyder faktisk, jeg må udbetale 26 timers løn i døgnet til medarbejderne for 24 timer udfakturering til kunderne, lyder det skælmsk fra den topoptimerede maskinstation.

Kørte næste uafbrudt

I to måneder blev der stort set kørt i døgndrift 24-7 og her fik Søren Ladegaard Sørensen testet kapaciteten til at nå svimlende 500 timers kørsel på 21 dage.

 

I foråret 2020 nåede Søren Ladegaard Sørensens medarbejdere at køre 500 effektive timer på 21 dage med denne treakslede SAMSON PG 25 med en 30 meter slangebom.    Skyggebjerg Maskinstation - Søren med PG 25 vognen

 

- Jeg ved det, fordi traktoren vi har foran gyllevognen har 500 timers intervaller for motorolieskift, og det måtte vi lige holde en kort stund for at klare. Gyllevognen kræver ikke daglig smøring udover pto-akslen, der smøres, hver gang vi skifter chauffør, konstaterer Søren Ladegaard Sørensen.

En morgen her i foråret måtte vognen dog tage en lille pause.

- Mine folk, der altid tager en runde og inspicerer grejet, når de skifter, opdagede en lille revne i slangebommen.

- Jeg kontaktede straks Samson Agrolize i Viborg, der bad mig tage et billede med mobiltelefonen af det begyndende brud. To timer senere holdt der en servicevogn her med et sæt svejselasker og yderligere to timer senere kunne vi fortsætte.

 

Skyggebjerg Maskinstation - Bomreparation    - Det ser ud som nyt! Her var det, Samson Agrolize montørerne på lyntid og under garantiordningen udbedrede en begyndende revnedannelse i Skyggebjerg Maskinstations 30 meter slangebom, viser Søren Ladegaard Sørensen.

 

Tre års garanti

- I min situation, hvor jeg kun har den ene gyllevogn og nogle meget loyale kunder, er det altafgørende for mig, at de får udbragt gyllen til tiden. Og her fik jeg lige en lektion i, hvor værdifuldt det er at have specialiseret back-up i form af de superdygtige montører hos Samson Agrolize, der kan løse et problem vanvittigt hurtigt.

Da Søren Ladegaard Sørensen efterfølgende erfarede, at skaden blev udbedret som en garantireparation, blev han ekstra glad.

- Vogn og bom købte jeg som let brugte. Begge dele er fra 2017 og jeg overtog til sæson 2018. Jeg ringede da lige til Samson Agrolize og roste deres service og de dygtige montører, der kan rykke ud så hurtigt og løse et problem så sikkert på rekordtid og tilmed indenfor den 36 måneders garanti-ordning. Det er meget værdifuldt for mig at have en sådan serviceorganisation i ryggen, lyder det.

Meget vejtransport

Hos Skyggebjerg Maskinstation, der har 80 procent af sin omsætning i form af landbrugsarbejde og resten i form af vintertjeneste og pasning af vejrabatter, råder Søren Ladegaard desuden over en selvkørende gylleudlægger samt to SAMSON SP 22 fastgødningsspredere.

- Den selvkørende gylleudlægger tager sig naturligvis af de største arealer, hvor der alligevel skal leveres gylle ud med lastvogne. Derfor må den treakslede SAMSON PG 25 forsynet med sin 30 meter bom eller en sortjordsnedfælder klare relativt meget vejtransport af gylle hos de kunder, der ikke benytter sig af gylleudlæggeren. Typisk er der op til fem kilometers transport med meget af den gylle, SAMSON-vognen skal håndtere, forklarer Søren Ladegaad Sørensen.

Skyggebjerg Maskinstation beskæftiger i dag otte fast medarbejdere og udfører opgaver i det østlige Jylland fra Haderslev i syd til Horsens i nord samt i nogen grad på Fyn.

September, 2020.